23948sdkhjf

VELUX tilbagekalder ovenlysvinduer

[i]VELUX har ved kvalitetskontrol og markedsopfølgning konstateret en konstruktionsfejl i en serie ovenlysvinduer solgt fra efteråret 1998 til sommeren 1999. Konstruktionsfejlen indebærer, at der kan opstå utæthed ved skruerne på den udvendige beklædning af vinduets sidekarm.[/i]

VELUX tilbagekalder ovenlysvinduer fra en serie, der er solgt fra efteråret 1998 til sommeren 1999



Utæthed ved skruerne kan beskadige vinduet og forkorte dets levetid betragteligt, og der er risiko for, at bygningsdele omkring vinduet kan blive beskadiget.

VELUX tilbyder derfor gratis serviceeftersyn, hvor de retter fejlen og udbedrer eventuelle skader. Totalt set drejer det sig om 5.000 til 10.000 vinduer, som kan være skadet.

På den øverste del af rammen på VELUX vinduer, er der et typeskilt, som bliver synligt, når vinduet åbnes. De vinduer, som har konstruktionsfejlen, har et typeskilt, hvor der øverst til venstre står koden GGL eller GHL og nederst til højre: AG08, AG09, AG10, AG11, AG12, AH01, AH02, AH03, AH04 eller AH05.

Kunder med de pågældende vinduer opfordres til at kontakte VELUX via http://www.VELUX.dk/eftersyn eller telefon nummer 80 60 45 16 og opgive kode sammen med de øvrige numre på typeskiltet. VELUX retter fejlen og udbedrer eventuelle skader efterfølgende.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094